Villingur forside
VILLINGUR
Islandshesteklub
i området omkring Rude Skov
Forside Aktivitets-
kalender
Fotoalbum Kontakt og
bestyrelse
Indmeldelse Info
og links
Søg

Parforce-ridetur i Dyrehaven
Søndag 15. april 2018

Vi var ikke så mange på vores Parforce ridetur i Dyrehaven i søndags, 5 fra Villingur og 1 fra Dagfari.
Eva og jeg red hele vejen fra Rudeskov og mødte de andre på Skodsborgvej.

Vi havde en dejlig tur i Dyrehaven med rigtigt flot ridevejr og spiste frokost ved Bakken og så den fine bindebom ved Piil & Co. hvor der er mulighed for at binde sin hest imens man spiser frokost udendørs ved siden af hestene. Der var også stillet vandstand op.

Vi holdt et fornuftigt tempo og fik en dejlig galop op mod slottet på den gamle galop sti. Vi afsluttede turen ved Tue Mose i Jægersborg Hegn. Da Eva og jeg nåede tilbage til Holte efter knapt 7 timers tur var både vi og vores heste trætte.

Med venlig hilsen Torben Trier

Invitationen så således ud:

Parforce-ridetur i Dyrehaven
Søndag 15. april kl. 10.30
Mødested: Skodsborgvej ved den store parkeringsplads i svinget nær Skodsborg Station

Vi har redet turene i Grib skov og Store Dyrehave, så nu er turen kommet til Jægersborg Dyrehave, hvor Torben Trier vil guide en spændende tur.
Parforcejagtlandskabet er som bekendt kommet på Unescos verdensarvsliste i 2015 og rummer mange spændende historier.

Krak-kort over mødestedet
Tilmelding og mere information om turen (pdf-fil)

Links til Parforce: Info og links

www.villingur.dk > Fotoalbum > Parforce-ridetur i Dyrehaven april 2018
14-06-2018