Villingur forside
VILLINGUR
Islandshesteklub
i området omkring Rude Skov
Forside
Aktivitets-
kalender
Villingurs
fotoalbum
Bestyrelse og
kontakt
Indmeldelse
Information,
rideruter, links
Medlemmers
blog - nedlagt
Søg i
villingur.dk

 

VILLINGURs fødselsdag ( 24 år )
Søndag den 17.august 2008

Beretning:

Villingurs fødselsdag forløb lidt anderledes, end oprindelig planlagt, da den forventede tilslutning til det oprindelige arrangementet udeblev. (Tak for afbud fra visse af jer, og tilmelding fra blot 2.)

I bedste Villingur ånd, så absolut en voksen fødselar værdig, tændte Peter grillen på Ravnsnæsvej i stedet, mens alle vi andre i fællesskab fik klargjort løsdrift og folde og trimmet vores territorie til den kommende sæcon, hvilket kostede et par vabler hos enkelte af os.

Villingur har været et artigt fødselsdagsbarn, for vejret var smukt da børn og voksne tog plads omkring Peters veldækkede bord og med udsigt til vores 4 benede venner, nød vi de møre bøffer, pølser og kartoffelsalaten samt udsøgt rødvin og sodavand som lovet. Der blev dog hverken fotograferet eller sunget fødselsdagssang, så forventningerne til Villingurs 25 års fødselsdag til næste år stiger stødt.

Mon ikke der er skabt præcedens for at fejre dagen? Til slut drog grilmesteren ud på et enligt, men lykkeligt ridt, mens vi andre tørnede hjem for at hvile ud.

Venlig hilsen Bente.

Invitationen:

VILLINGURs fødselsdag ( 24 år )
Søndag den 17.august kl. 12 i Femsølyng

VILLINGUR har fødselsdag ( 24 år ).
Kom derfor glad til hest til fødselsdagsfest i Femsølyng søndag den 17.august kl. 12.

Menú for ryttere: grillbøf med kartoffelsalat og rødvin /vand
Menú for heste : frisk græs på dertil indrettet fold

Mødested: Shelterpladsen ved Femsølyng.
I dagens anledning er der booket til to-og firbenede Villingurmedlemmer.
Du finder pladsen syd-vest for Storesø:
Kort over Rude Skov (pdf-fil)

Tilmelding foregår ved (inden den 10. august), at indbetale kr. 50,- til et kontonummer i Danske Bank - se den udsendte mail eller Villingurs interne blog. Angiv venligst navn(e) i forbindelse med indbetalingen.

Med sommerlig hilsen :-)
Bente Andersen og Peter Suhr Mobil: 21424826 , 40324826